Få hjælp på Frivilligcenteret Udpeg målgruppen Hvem vil I gerne engagere som frivillig i jeres forening? Vi kan hjælpe jer med at udpege jeres målgruppe og undersøge om andre målgrupper kunne være relevante for jer. Skriv et godt jobopslag Er I kørt fast i de samme sætninger, eller vil I have friske øjne på jeres frivilligjobopslag? Vi hjælper gerne med at gentænke eller gennemskrive et jobopslag sammen med jer. Bliv synlig på Frivilligcenteret Vi lægger jeres frivillig job op på vores hjemmeside, på frivilligjob.dk og hænger dem op på Frivilligcenteret i Ringe. Hjælp til frivilligjob.dk Vi tilbyder, at oprette jeres frivilligjob under vores profil på frivilligjob.dk. Det betyder, at vi bliver kontaktet af ansøgere, og derefter sender kontakten videre til jer. I kan selv oprette jobs på frivilligjob.dk. Gør I det, vil I blive kontaktet direkte af ansøgere. Rekruttering via sociale medier Er jeres målgruppe aktiv på de sociale medier? Vi hjælper jer med gode råd om aktivitet på sociale medier og kan finpudse jeres opslag. Vi slår også gerne jeres frivilligjob op på vores Facebookside. Brug netværket Det, som virker bedst, er den personlige opfordring. På Frivilligcenteret har vi et bredt netværk blandt foreninger og borgere. Søger I kontakt til en bestemt målgruppe, kan vi hjælpe jer med dette. Book en medarbejder Vi har heldigvis mange opgaver. Derfor kan I med fordel book tid med en medarbejder. Send jeres ønsker her.