Nyt projekt skal styrke unges trivsel og skabe fællesskab

Vi er stolte af at præsentere vores nye projekt, Ung Sammen, der har til formål at skabe inkluderende fællesskaber og styrke trivslen blandt unge i alderen 16-25 år. Projektet er støttet af TrygFonden og forløber over de næste 2 år. 

Med projektet tilbyder vi trivselsgrupper faciliteret af engagerede frivillige samt fællesspisninger, hvor unge kan mødes i trygge rammer og udvikle sociale kompetencer og danne relationer med ligesindede.

En tryg platform for unge

I trivselsgrupperne får de unge mulighed for at dele erfaringer, opbygge nye relationer og finde støtte og udvikle sig i et miljø, hvor de bliver mødt med forståelse og respekt. 
Gennem fællesspisninger skaber vi hyggelige rammer for og med inddragelse af de unge, der fremmer fællesskab og styrker følelsen af at høre til.

For alle, der vil gøre en forskel

Vi søger lige nu frivillige, der brænder for at gøre en positiv forskel i unges liv, og fagpersonale, der ønsker at henvise unge til projektet. Desuden inviterer vi forældre og pårørende til at støtte op om initiativet og hjælpe med at sprede budskabet.

Bliv en del af fællesskabet

Med Ung Sammen ønsker vi at forbedre trivslen og reducere ensomhed blandt unge som står uden for fællesskabet og oplever psykiske og sociale udfordringer. Hvis du arbejder med unge, er pårørende, eller selv er ung og søger nye fællesskaber, så tøv ikke med at kontakte os.

Kontakt og mere information

Vil du vide mere, eller ønsker du at blive en del af Ung Sammen, så kontakt os på 20 82 73 00 eller afs@frivilligmidtfyn.dk

Du kan også finde os på Instagram: ung_sammen