En tryg vej ind i fællesskabet var et projekt målrettet unge mellem 18 og 30 år. Projektet blev til med støtte fra TrygFonden og kørte fra januar 2022 til juni 2024. 
Med projektet En tryg vej ind i fællesskabet ønskede vi at tilbyde en tryg håndsrækning til de særligt udsatte unge. Målet var at give dem den nødvendige hjælp og støtte til at kunne indgå i nye fællesskaber. 
I perioden var 57 unge en del af projektet. 
I projektet havde vi fokus på: 

  1. Matchforløb
    Vi tilbød den unge individuelle samtaler, hvor der var fokus på muligheder i lokalområdet samt afdækning af barrierer for den enkelte. Herefter blev den unge fulgt på vej over i den relevante afdeling. 
     
  2. Mindre sociale fællesskaber
    Ungegrupper blev hurtigt et fast element i projektet, da flere af de unge i målgruppen havde brug for et ståsted før de var klar til at komme ind i andre fællesskaber.
     
  3. Kortlægning og engagering af foreningslivet
    Her afholdte vi workshops for både foreninger, kommunale medarbejdere og andre interesserede. Formålet med disse workshops var at få foreningerne i stand til at tage godt imod de unge samt overveje, hvordan de kunne blive mere inkluderende i rekruttering og udvikling af tilbud til målgruppen.
    Vi udmøntede også en pulje med midler til de foreninger, der gerne ville lave særlige tilbud målrettet de unge.

Tryg logo

Pressedækning af projektet:

Artikel fra TV2 Fyn, Millioner på vej til fynske projekter - Det er altafgørende.

Videoklip fra TV2 Fyn, 11. januar 2022.

Vil du også arbejde med håndholdt støtte ind i fællesskaber, så kan du se den metode, vi har arbejdet efter på Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn her.